Møntskatten

 

Fundet af møntskatten indsatte Bjæverskov Kirke i Danmarks historie.

Parkeringsforholdene ved Bjæverskov Kirke havde i mange år været noget trange og derfor ønskede Bjæverskov Menighedsråd at forbedre disse forhold og besluttede i 1998, at lave en publikumsvenlig parkeringsplads direkte op til den vestlige side af kirkegården. Det var der hvor sognegården nu ligger.

Nationalmuseets kirkegårdskonsulenter bled orienteret, hvorefter Køge Museum skulle foretage de nødvendige undersøgelser. Udskiftningskortet fra omkring 1800 viste, at der på stedet havde ligget en gård, der meget vel kunne have aner langt tilbage i middelalderen.

I marts 1999 gennemførte Køge Museum derfor en prøvegravning, som - udover at påvise rige og velbevarede kulturlag - helt uventet førte til fundet af en malmgryde fuld af mønter og smykker.

Skattefundet kan dateres til omkring 1254 - 1259 i den urolige tid under Christoffer 1, hvor der blandt andet var et stort slag ved Næstved i 1259. 

Skatten har repræsenteret en formue, hvis ejer sandsynligvis har været en lokal storbonde. Man ved ikke, hvem han var, men den velbevarede skat viser, at han døde uden at røbe gemmestedet.

Fundet er enestående i mange henseende, idet det er den hidtil ældste danske møntskat nedlagt i en malmgryde. Møntskatte er forholdsvis almindelige i 1300 og 1400-tallet. De hidtil ældste kendte eksempler er fra omkring 1325.

Køge Museums efterfølgende udgravning på pladsen påviste flere faser af en stor gård. Skatten lå nedgravet inden for gårdspladsområdet umiddelbart vest for hovedhusets gavl. Det er sandsynligvis gårdens ejer, der har gravet den ned i sin tid.Til alt held var gryden ikke blevet berørt af moderne tids pløjning, der gik få centimeter over dens kant. Gryden var således intakt, da den blev fundet - muligvis med undtagelse af et eventuelt låg, da et sådant ikke kunne påvises ved udgravningen. Ud over et par forstyrrelser der skyldes, at der har været mus i  gryden, lå mønterne derfor nøjagtigt som de havde gjort, da deres ejermand gravede dem ned for snart 755 år siden.

Udtagelsen af mønterne skulle gøres meget nøjagtigt, da man derved havde mulighed for at se om der kunne være et bestemt mønster i måden mønterne var lagt ned i gryden, og man blev ikke skuffet. De øverste mønter lå ca. 6,5 cm nede. Den meget præcise optagning af de ca. 2450 mønter viste, at de lå i 3 poser af læder og tekstil. De to øverste poser lå ved siden af hinanden og var noget ødelagte af mus.

Ser man på sammensætningen af mønterne var fire konger, nemlig Valdemar II, Erik Plovpenning, Abel og Christoffer I repræsenteret, derudover var følgende bisper af Roskilde også repræsenteret, Niels Stigsen, Jacob Erlandsen samt Peder Bang. Alle såvel konger som bisper var fra perioden 1202 til 1277.

Møntskatten kan beses på Køge Museum.